Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Dette sommerhus er det perfekte valg til den aktive familie. Huset ligger på en stor naturgrund, hvor der er god plads til leg og boldspil, her findes også en gynge og sandkasse til de mindste i familien. Huset er godt indrettet med 4 soveværelser, alle med dobbeltsenge, 2 badeværelser, et med spabad, bruser uden wc, et med bruser og wc samt et separat gæstetoilet. Det skønne, lyse køkken ligger i åben forbindelse med stuen, derudover findes der et lille aktivitetsrum med bordfodbold og tv. I stuen giver brændeovnen både god varme og hygge til de kolde dage. Huset er udstyret med hurtigt 100/100 Mbit fibernet samt en tv-pakke med både tyske, danske og skandinaviske kanaler. Er I golfspillere, er en af Vestjyllands bedste baner beliggende i gåafstand fra huset. Der er ikke langt til den meget populære ferieby Søndervig med de dejligste hvide sandstrande og mange gode shoppingmuligheder.